Din autoriserede forhandler Der er mere end 7000 autoriserede forhandlere fordelt over hele Europa. Deres faciliteter, erfaring og fremragende kundeservice gør dem til det oplagte valg, når du skal have din bil serviceret og repareret gennem hele bilens levetid. Du bør især være opmærksom på, at autoriserede forhandlere: • er yderst konkurrencedygtige, når det gælder såvel reparationskvalitet som pris. • har opdaterede faciliteter og udstyr til at levere et komplet udvalg af certificerede vedligeholdelses- og reparationstjenester. • har mekanikere, der er uddannet af Ford, og som har omfattende viden om produktteknologien og serviceydelserne samt administrativt personale, der ligeledes er uddannet af Ford, som står klar til at yde markedets bedste kundeservice. • er de eneste, der er autoriseret til at udføre garantireparationer. • er uddannet til at tage sig af din bil med udgangspunkt i den nyeste opdaterede tekniske viden og fuldt opdaterede garantioplysninger. • har adgang til vores ressourcer og tilbyder dig alle fordelene ved benyttelse af kvalitetsdele og førsteklasses arbejde. Vi anbefaler, at du anvender en autoriseret forhandler til alle bilens service- og reparationsbehov. BRUG AF FORD RESERVEDELE Din bil er bygget af førsteklasses reservedele. Vi anbefaler, at du forlanger, at der anvendes originale Ford- og Motorcraft-reservedele i forbindelse med planlagte serviceeftersyn eller reparation af din bil. Originale Ford- og Motorcraft-reservedele kan kendes på betegnelsen Ford, FoMoCo eller Motorcraft på selve reservedelen eller emballagen. Planlagte serviceeftersyn og mekaniske reparationer En af de bedste måder, hvorpå du kan sikre dig, at din bil forbliver driftssikker, er at få den vedligeholdt i henhold til vores anbefalinger og anvisninger ved brug af reservedele, der lever op til specifikationerne for de originale reservedele til bilen. Originale Ford- og Motorcraft-reservedele lever som minimum op til disse specifikationer. Kollisionsreparationer Vi håber naturligvis, at du aldrig kommer ud for en kollision, men ingen kan gardere sig 100 % mod uheld. Originale Ford-reservedele til brug efter en kollision lever op til vores strenge krav vedrørende pasform, finish, konstruktionsmæssig integritet, rustbeskyttelse og modstandsdygtighed over for buler. Under udviklingen af bilen kontrollerer vi, at disse dele giver den tilsigtede beskyttelse som et helt system. Den eneste måde, hvorpå du sikre dig, at du kan blive ved med at nyde godt af denne sikkerhed efter en kollision, er at vælge originale Ford-reservedele. 15 Puma (CF7) Denmark, CG2147DNK daDNK, Edition date: 202406, First-Printing
Download PDF fil